Indlæg på Lorrys hjemmeside om naturparken
Indlæg i Christianshavns Kvarter
Pressemeddelelse: Nordhavn Naturpark – stor naturpark i København
10 grønne organisationer har lavet et forslag til en stor naturpark på 100 ha på Ydre Nordhavn. Området er halvanden gange så stort som Fælledparken. Naturparken vil rumme forskellige naturtyper – som skov, fælled og strandeng.
Visionen er en naturpark, hvor naturen i høj grad udvikler sig på egne betingelser. Der skal være naturstier, skov, sø, strand og sankemuligheder. Det skal være en park, hvor du kan møde fugle, padder og andre levende væsener i deres naturlige omgivelser. Det skal være en park, hvor man kan udfolde sig inden for de rammer, som naturen giver.
Det er tiltrængt. Naturen og biodiversiteten er under pres som aldrig før, og byudviklingen i København er præget af massivt byggeri uden større grønne områder.
Planen af lavet af tegnestuen Marianne Levinsen Landskab i samspil med Nordhavns Naturvenner.

Knud Erik Hansen, næstformand i Danmark Naturfredningsforening København og talsmand for Nordhavns Naturvenner siger: ”Nordhavn rummer en enestående mulighed for at lave en naturpark. Der er plads til forskellige naturtyper og områdets størrelse, der fremmer biodiversiteten”
I byudviklingen i København har naturen haft trange kår. Ingen steder har kommunen brugt mulighederne til at lave større byparker. Knud Erik Hansen siger hertil: ”Vi har brug for en ny type planlægning, hvor natur er med i planlægningen fra starten og ikke noget man sådan lige klemmer ind, når bygningerne er placeret. Så er der sjældent megen plads tilbage til natur. Vi skal huske, at vi planlægger både for os selv og ikke mindst for kommende generationer. Vi bør efterlade en by med betydeligt mere bynær natur.”
Formanden for Østerbro Lokaludvalg Allan Marouf siger: ”Vi udvikler i disse år København i stor skala. Vi skal også huske at få naturen med. Forslaget til Nordhavn Naturpark vil give Østerbro og København helt nye kvaliteter – det er mere end en park. Det er et naturområde.”
For Friluftsrådet i København er det vigtigt, at natur- og friluftsområder indgår markant i planlægningen. Næstformand i Friluftrådet København Svend-Erik Fangel siger: ”Naturparken kan blive et rigtigt godt og spændende sted for mange former for friluftsliv. Det kan blive en naturpark, hvor mennesker kan udfolde sig eller blot nyde at være i naturen.”
Nordhavns Naturvenner
I Nordhavns Naturvenner deltager Danmarks Naturfredningsforening København, Østerbro Lokaludvalg, Friluftsrådet København, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, NOAH, Verdens Skove, Østerbro Havnekomite, Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokalråd.
Kontakt
Talsperson for Nordhavns Naturvenner:
Knud Erik Hansen (40 40 43 44), næstformand, Danmark Naturfredningsforening København
Talspersoner for organisationer i Nordhavns Naturvenner:
Allan Marouf (21 55 31 06), lokaludvalgsformand, Østerbro Lokaludvalg
Sven-Erik Fangel Pedersen (21 72 33 49) næstformand, Friluftsrådet København
Jakob Lange, (51 71 75 35), formand, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
Flere oplysninger kan hentes på www.nordhavns-naturvenner.dk. Der kan også her hentes filer til download.
Borgermøde om Nordhavn Naturpark
Drømmer du også om et grønnere Nordhavn ?
Fremtidens byer skal også give natur og grønne rum. Det er grundtanken bag netværket Nordhavns Naturvenner, der vil udlægge ca. 100 hektar i Nordhavn til et grønt og rekreativt område.
Visionen er en naturpark, hvor naturen i høj grad udvikler sig på egne betingelser. Der skal være naturstier, skov, sø, strand og sankemuligheder – på et areal halvanden gange så stort som Fælledparken. Det skal være en park, hvor du kan møde fugle, padder og andre levende væsener i deres naturlige omgivelser. Det er tiltrængt. Naturen og biodiversiteten er under pres som aldrig før og byudviklingen i København er præget af massivt byggeri uden større grønne områder.
Kom og hør om planerne for naturparken, giv din mening til kende og vær med til at udvikle gode ideer til fremtidens grønne Nordhavn!
Knud Erik Hansen, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København, fortæller om baggrunden for projektet, og arkitekt Tine Gils fra tegnestuen Marianne Levinsen Landskab vil præsentere forslaget til selve parken.
Bagefter er der diskussion og udvikling af ideer. Hvilke ønsker er der til et naturområde i Nordhavn? Og hvordan kan beboerne i Nordhavn og på Østerbro tage del i naturparkens udvikling?
Tag din nabo, moster, ven eller studiekammerat under armen og mød op til en aften i bynaturens tegn.
Der vil være kaffe, te og kage til de fremmødte.
Tid og sted:
Torsdag d. 5. september kl. 19.00 – 21.30
Østerbrohuset ( Salen),
Århusgade 103,
2100 København Ø.
Du kan markere at du deltager på på Facebook (klik).
Vi vil meget gerne at du på Facebook klikker dig som deltager, men det er på ingen måde en forudsætning for at du kan deltage i mødet. Du kan blot møde op.



