Arkitektkonkurrencen
Nordhavn var frem til 2009 et område, der blev fyldt op og uden planer for rekreative funktioner og slet ikke natur.
Da By&Havn blev dannet i 2007, fik By&Havn overdraget Nordhavn fra Københavns Havn (ejet af stat og kommune). By&Havn udskrev i 2009 en konkurrence om udviklingen for hele Nordhavn.
Hovedforslaget blandt de tre vindende forslag udlagde to nye holme i forlængelse af det da eksisterende Nordhavn. På disse holme og især på den yderste skulle der være en bypark (opdelt i fire mindre holme). I alt natur og grønne områder på ca. 90 ha.
Lov sætter i 2011 en stopper for bypark
I 2011 vedtog Folketinget en lov for en containerterminal. Den havde store konsekvenser for den bypark, der var foreslået i det vindende konkurrenceprojekt. Loven forbød etablering af de to nye holme, hvor byparken skulle have ligget.
Loven angav samtidig, at der i den nordvestlige del af Nordhavn kunne fyldes op til containerterminalen (Nordhavnsstubben). Gentofte kommune protesterede mod at deres borgere skulle se ud mod en containerterminal. Loven fik derfor en bestemmelse, som sagde, at en bestemt del af den østlige del af Nordhavnsstubben skulle være rekreativt område.
Kommune og By & Havn lader som om de stadig kan lave bypark uanset loven fra 2011
Kommunen og By&Havn fremstillede imidlertid fortsat deres planer med byparken på de to holme. De var f.eks. angivet i kommuneplanen for 2015. Der var imidlertid ikke nogen konkrete planer for, hvordan man kunne få natur i Nordhavn, når de to holme ikke kunne etableres.
Det fik Danmarks Naturfredningsforening – København til i 2017 at foreslå, at der blev lavet en 90-100 ha stor bypark på eksisterende arealer. Dette forslag har Nordhavn Naturvenner med deres forslag nu kvalificeret.
Du kan på kortene nedenfor se udviklingen. Hvis du sætter cursoren hen over et kort, kan du se, hvad det dækker. Hvis du klikker på et kort, får du kortet i stort format. Du kan da skifte mellem kortene, så du kan se ændringerne.
Aktuelle planer
I 2017 blev der i budgettet for Københavns kommune efter forslag fra SF afsat midler til et rekreativt område på i størrelsesordenen mellem Kongens Have (12 ha) og Østedsparken (6,5 ha). I Nordhavn kunne det svare til det meste af Nordhavnstippen. Det er dog ikke blevet konkretiseret.
I 2018 og 2019 vedtog kommunen i budgettet at sætte gang i planlægningen af det rekreative område på den østlige del af Nordhavnsstubben. Kommunen har imidlertid stoppet planlægningen heraf – måske fordi kommunen har vedtaget projekter for hele kommunen, der langt overstiger investeringsloftet, som staten har fastsat.
By&Havn har i 2019 lavet et udspil til en plan for udvikling af Nordhavn.
Den indeholder nogle sammenhængende rekreative områder i den østlige del af Nordhavnsstubben og et strandareal.
Syd derfor er der et mindre grønt område, der mere har karakter af grønt rand-areal til bebyggelsen.
Du kan se By&Havns planer nedenfor.