Det der bestemmer, hvilken flora, der vil få indpas i den kommende park, er for det første jordbunds- og vandforholdene, og for det andet hvilke naturtyper vi under indtryk heraf vælger at etablere. Dette vil igen være bestemmende for, hvad der vil blive udsået og plantet, og hvordan den efterfølgende pleje lægges tilrette. Endelig er der en ikke ubetydelig tilfældighed med i spillet. Den er bestemt af, hvad der gror der i forvejen, og hvad der hen ad vejen dukker op af sig selv, bl.a. fordi det findes i nabolaget.
Grundlaget i Nordhavnens Naturpark er opfyldte arealer. Størstedelen af fyldet stammer fra udgravningerne til metrobyggeriet. Det er en overvejende kalkrig, rå, tung og næringsrig mineraljord uden nogen iboende frøbank. Vandforholdene forventes at være moderate, dvs. hverken særligt tørre eller våde. Dog bortset fra de to søer, søbredden og zonen langs den foreslåede strand.
De naturtyper, hvis flora forsøges skitseret i det følgende, er skov, overdrev, fugtig eng og strand. Hertil kommer et kontingent af vind-, fugle- og menneskespredte arter. Det er arter med stor koloniseringsevne, som dukker op af sig selv ofte på uventede evt. uønskede steder, hvor de enten betegnes og bekæmpes som ukrudt, eller hvis der er tale udenlandske arter, der breder sig på den hjemlige floras bekostning, betegnes som invasive arter.
Skov
Skoven adskiller sig fra de andre naturtyper, ved at den tydeligere end andre har en eller flere etager af sammenhængende kroner og nederst en skovbund med et mere eller mindre sammenhængende urtelag. Endvidere er det karakteristisk for den flere hundrede år gamle veludviklede skov, at den rummer en usædvanlig stor mængde af både levende og død vedmasse. Denne ophobning af ved gør skoven til et spisekammer, for alle de arter der lever af dødt ved og de der lever af dem osv.. og det er den af vores naturtyper der rummer den største biodiversitet.
Hvis vi og vore forfædre ikke havde ryddet skov med økse, sav og ild i årtusinder, ville den blandede løvskov I dag have dækket det meste af Danmark. Man siger at den urørte løvskov er den dominerende klimaksvegetation. Men I dag er det kun få procent af landet, der er dækket af urørt skov. Derfor er det især her, at vi finder mange af de truede arter. Det forklarer også den store interesse der er for at få etableret mere urørt skov, inklusiv etablere skov som et væsentligt element i den kommende naturpark i Nordhavn.
De arter, der skal plantes skal være en blanding af den snes hjemmehørende arter vi har, der kan danne et sluttet kronetag. Eg og bøg, lind og hassel vil sammen med de lidt mindre arter såsom almindelig røn, surkirsebær og kvalkved være oplagte. Buske er lavere end træer, og har i modsætning til disse flere stammer. Ofte sætter man grænsen mellem krat og skov ved en højde på 5 meter. Under det har vi ca 30 buske og små træer såsom hvidtjørn, slåen, stikkelsbær og ribs.
I bynære skove, især i dem der er anlagt på tidligere landbrugsjord, bliver skovbunden ofte erobret af aggressive ukrudtsarter som brændenælder og skvalderkål, der i mange år fremover kan hindre anden skovbundsflora i at indvandre. Derfor kan det være en god ide at forsøge at forkorte indvandringstiden ved punktvis at udså eller udplante arter som for eksempel liljekonval, storkonval, guldnælde, ramsløg, lærkespore og anemone.
Overdrev
På tørre relativt næringsrige brakmarker finder man ofte arter med høj koloniseringsevne fx Vindspredte arter med et indslag af 1- 2-årige arter: almindelig kvikgræs, -rapgræs, -rajgræs og -hundegræs foruden mælkebøtte, hyrdetaske, blød storkenæb, almindelig fuglegræs, vejpileurt og gråbynke. Alt sammen lidt trivielle arter, som man Ikke behøver at invitere. De kommer så at sige af sig selv i rigelig mængde. Er der tale om lidt større fugtighed vil stor nælde, burre-snerre, rørgræs, almindelig guldnælde, feber-nellikerod, stinkende storkenæb og eksempelvis døvnælde med tiden kunne indfinde sig. Og er man uheldig også kæmpebjørneklo, der er en generende invasiv art, som man har pligt til at bekæmpe mængde af både levende og død vedmasse.
Denne ophobning af ved gør skoven til et spisekammer, for alle de arter der lever af dødt ved og de der lever af dem osv.. og det er den af vores naturtyper der rummer den største biodiversitet.
Er brakmarken mere fugtig ved at være domineret af overfladevand kommer andre men her ligeså koloniseringsdygtige arter ind. Det kan være lav ranunkel, kruset skræppe, gåsepotentil, fløjlsgræs, krybhvene, tudsesiv og almindelig firling.disse flere stammer. Ofte sætter man grænsen mellem krat og skov ved en højde på 5 meter. Under det har vi ca 30 buske og små træer såsom hvidtjørn, slåen, stikkelsbær og ribs.
Fugtig eng
Enge er ofte drænede og moderat næringsstofbelastede. Med flere års mellemrum vil de blive omlagt (pløjet op) og kulturgræsser og kløver udsået på ny. Men også andre arter vil kunne nå at slå rod, såsom Kongepen, høstborst lancetbladet vejbred og almindelig røllike. På vandmættede jorder, der ofte begrænses til bredderne af åer og småsøer, kan der optræde artsfattige høje tætte urtesamfund med fx Høj sødgræs, rørgræs , lodden dueurt eller stor nælde.
Strand
Selve sandstranden, som det er planen at etablere, findes ved eksponerede kyster er vegetations- og artsfattig. Den består mest af sommerenårige salttålende arter såsom sodaurt, strandsennep og arter af mælde. Men ved de beskyttede kyster eller strandengskysterne, som de også kaldes, er der sammenhængende vegetation af fx strand-annelgræs, strand-asters og strand-vejbred. Og på de lidt tørre dele kan man være heldig at finde strand-krageklo, stivhåret ranunkel og mangeblomstret ranunkel.
Den kultiverede flora
Nu er det et gennemgående ønske, at Nordhavns Naturpark skal være så naturlig som muligt. Derfor bliver der, som det er fremgået, lagt så stor vægt på den selvgroede vegetation, de naturlige plantesamfund og de hjemmehørende arter. Men natur er dog ikke det eneste mål. Også friluftsmæssige og æstetiske og praktiske hensyn kan komme i betragtning, selvom det indebærer kompromisser med det der ville være mest naturligt.
Eksempelvis kan udplantning af ikke-danske træer foregå, hvis de eksempelvis producerer frugter såsom valnødder eller pærer, der kan glæde friluftsfolket. I andre tilfælde kan man vælge arter og plejemetoder, det fraviger det mere naturlige, hvis de er mere robuste, slidstærke eller opfylder andre praktiske formål, end det mere naturlige alternativ.
Det kan imidlertid indvendes, at det jo netop er det der sker i alle de allerede eksisterende parker. Så hvad er så forskellen? – Det er vægtningen til fordel for det robuste, det selvgroede og (undskyld udtrykket) det mere naturlige i Nordhavns Naturpark.
Andre Planter
Der findes godt 1.050 af de højere planter (karsporeplanter som fx mosser, bregner, træer og blomsterplanter), som er naturligt hjemmehørende i Danmark. Hertil kommer knap 500 arter, der er bevidst indført eller tilfældigt indslæbt i landet. Hertil kommer så alger, laver, svampe og et ukendt antal bakteriearter, i alt måske 10.000, foruden alle dyrene, ikke mindst insekterne, der i antal arter de fleste steder kan slå planterne 5-10 gange.
Det siger sig selv, at det ville være umuligt at plante/så/udslippe andet end en mikro-minimal del af dette antal arter i den kommende naturpark. Men alligevel kan man nå et godt stykke af vejen ved at sikre, at de naturlige processer med vand- og stofkredsløb, vækst og død og henfald får lov at foregå så uforstyrret som muligt.
Er processerne i orden kommer langt de fleste af arterne så at sige af sig selv, hvad enten der er tale om ‘ukrudt’, regnorme, sommerfugle, bier, pindsvin og tudser.
