• Menu
  • Skip to left header navigation
  • Skip to main content
  • Skip to secondary navigation

Nordhavns Naturvenner

  • Nordhavn Naturpark
    • Nordhavn Naturpark
    • Planen i stor opløsning
    • Plan for midlertidig anvendelse
    • Delområder og deres udviklingspotentiale
      • 1. Plænen
      • 2. Fælleden
      • 2a. Området nær Tunnelfabrikken
      • 3. Tippen
      • 4. Stubben
      • 5. Deponi – øst
      • 6. Deponi – vest
      • 7. Lystbådehavnen
      • 8. Skudehavnskanten
      • 9. Tangen
    • Visualiseringer
    • 5 centrale punkter for naturparken
    • Naturtyper
    • Hvordan udvikle naturparken
      • Grøn byggemodning – midlertidige tiltag
      • Forstyrrelser og mikroklima
      • Læskabende vegetation
  • Baggrund
    • Baggrund
    • Tidligere planer for natur i Nordhavn
    • Kommunens og By & Havns planer
    • Nordhavns geografiske historie
  • Flora og fauna
    • Naturtyper
    • Fuglelivet i Nordhavn Naturpark
    • Floraen i Nordhavn Naturpark
  • Nyheder
  • Vær med
    • Vær med
    • Følg med og vær med i debatten
    • Tilmelding til Nordhavns Naturvenner
  • Nordhavns Naturvenner
    • Om Nordhavns Naturvenner
    • Kontakt
    • Materiale til pressen
  • Nordhavn Naturpark
    • Nordhavn Naturpark
    • Planen i stor opløsning
    • Plan for midlertidig anvendelse
    • Delområder og deres udviklingspotentiale
      • 1. Plænen
      • 2. Fælleden
      • 2a. Området nær Tunnelfabrikken
      • 3. Tippen
      • 4. Stubben
      • 5. Deponi – øst
      • 6. Deponi – vest
      • 7. Lystbådehavnen
      • 8. Skudehavnskanten
      • 9. Tangen
    • Visualiseringer
    • 5 centrale punkter for naturparken
    • Naturtyper
    • Hvordan udvikle naturparken
      • Grøn byggemodning – midlertidige tiltag
      • Forstyrrelser og mikroklima
      • Læskabende vegetation
  • Baggrund
    • Baggrund
    • Tidligere planer for natur i Nordhavn
    • Kommunens og By & Havns planer
    • Nordhavns geografiske historie
  • Flora og fauna
    • Naturtyper
    • Fuglelivet i Nordhavn Naturpark
    • Floraen i Nordhavn Naturpark
  • Nyheder
  • Vær med
    • Vær med
    • Følg med og vær med i debatten
    • Tilmelding til Nordhavns Naturvenner
  • Nordhavns Naturvenner
    • Om Nordhavns Naturvenner
    • Kontakt
    • Materiale til pressen

Fuglelivet i Nordhavn Naturpark

Varieret habitat – varieret fuglefauna

Fuglene vil være en vigtig del af faunaen. Naturparken vil med dens størrelse, forskellige biotoper, med søer og havet give gode rammer for fuglelivet.

Generelt kan det siges at en varieret fuglefauna afhænger af et varieret habitatudbud. En artsrig naturpark skal således være indrettet med en variation af hhv træ- og buskdækkede arealer, lysåbne vegetationsflader med plæner eller engvegetation underkastet pleje, der varierer i intensitet og plejeform (f.eks afgræsset eller slået).

Endelig vil det i Nordhavn være afgørende, at der udover det salte/brakke vand i Øresund, i parken også forefindes ferskvand i form af småsøer. Disse giver, som nævnt, redeplads til enkelte arter, fourageringsområde for yderligere nogle arter, og rasteplads for f.eks blishøns og troldænder på tidspunkter, hvor bølgegang eller jagt gør de tilgrænsende vandarealer mindre attraktive. Er småsøerne indrettet så der også er etableret en rørskov, kan arter som rørspurv og rørsanger finde redeplads.


Land og hav

Det er afgørende, at parken rummer mødet mellem land og hav. Det giver muligheder for landfugle, vandfugle og de fugle der netop trives ved at have adgang til både land og vand. Nordhavn Naturpark vil blive besøgt af de fire mågearter: hættemåge, stormmåge, sølvmåge og svartbag. Hertil kommer en række ænder såsom gråand, troldand, pibeand og hvinand.

Det er også vigtigt, at tilsvarende arealer findes i rimelig afstand langs den østsjællandske kyst, f.eks Saltholm. På denne store fredede ø yngler en lang række af de vandfugle, der bruger det øvrige Københavnsområde til fouragering.

Måger er udbredt i alle verdensdele og er store eller mellemstore fugle, der er knyttet til vandet. Danmark er med sine mange lavvandede strande et godt sted for måger.

Fødderne er forsynet med svømmehud, vingerne er lange og slanke, og flugten er let og ubesværet med rolige vingeslag. Fjerdragten er ret ensartet farvet, hyppigst gråblå på oversiden og hvid på undersiden. Mange måger yngler i kolonier og færdes også udenfor yngletiden i flokke. Føden er meget variabel, men består oftest af småfisk eller krebsdyr

Nabofugle på besøg

Nærheden til Vestamager med Amager Naturpark, Amager Strandpark og Køge Bugt Strandpark har stor betydning. Vandfugle findes også på andre ferskvandsprægede lokaliteter som Utterslev Mose. Det gælder knopsvane, blishøne og skarv.

Enkelte vadefugle såsom vibe, strandskade og rødben, og åbentlands fugle som sanglærke og engpiber, kan også dukke op.

Skarven er cirka 90 cm lang med et vingefang på 130-160 cm. De voksne fugle har helt sort fjerdragt, hvor der dog i yngletiden ses en hvid lårplet og et hvidt parti omkring ansigtet. Den lever især af fisk som ål, ålekvabbe, torsk og sild.

Urbaniseringen

Parkens beliggenhed som en del af byen, er af stor betydning for fuglelivet. De mange bygninger bibringer området et element af “klippelandskab” med det faste underlag.

De mikroklimatiske forhold betinges af højere gennemsnitstemperatur, større udtørring og vindbevægelse. Dette giver plads til arter som klippeduer (som ofte er forvildede tamduer), husrødstjert og stenpikker.

Da der ofte i bylandskabet indgår større eller mindre græsarealer, busketter og træer, bliver der også plads til arter som gråspurv, solsort, grønirisk, musvit og blåmejse. 

Musvitten er den største mejse vi har i Danmark, og den der optræder på de mest forskellige levesteder. Den kendes på sit sorte hoved med hvide kinder og gult bryst med bred sort længdestribe. Sangen er metallisk og kan minde om den lyd, der fremkommer når man filer på en sav.

Uden for ynglesæsonen er bog det almindeligste fødeemne for musvitter, der lever i løvskov, mens musvitter, der lever i haver, gerne spiser talg eller madrester på foderbrættet. Ungerne fodres med insektlarver.

Grønne områder

Parkens beliggenhed som en del af byen, er af stor betydning for fuglelivet. De mange bygninger bibringer området et element af “klippelandskab” med det faste underlag.

De mikroklimatiske forhold betinges af højere gennemsnitstemperatur, større udtørring og vindbevægelse. Dette giver plads til arter som klippeduer (som ofte er forvildede tamduer), husrødstjert og stenpikker.

Da der ofte i bylandskabet indgår større eller mindre græsarealer, busketter og træer, bliver der også plads til arter som gråspurv, solsort, grønirisk, musvit og blåmejse. 

Skovspurven minder om gråspurven, men kan kendes på den sorte plet på den hvide kind samt på den chokoladebrune kalot. De to køn kan ikke skelnes fra hinanden.

Skovspurven er lidt mindre end gråspurven. Dens flugtkald er et hurtigt, klangfuldt tæk, tæk, tæk. Dens kvidren minder meget om gråspurvens.

Skovspurven lever af frø, insekter samt edderkopper. Ungerne fodres hovedsageligt med insekter, mens skovspurven om vinteren fortrinsvis lever af frø. Den optræder gerne på foderbrættet.

Habitatets betydning

Egnede habitater (levesteder) omfatter bla. redesteder.

Nogle arter kræver tætte buskadser (rødhals og gærdesmutte), andre kræver træer af en vis højde (bogfinke, grønirisk), hvor andre kan tage til takke med gamle skorstene, tagudhæng og gesimser (allike, ringdue, solsort).

Atter andre kræver rørskov, små vandflader, udhængende grene eller små-øer for at finde redeplads (lille lappedykker, blishøne, rørhøne, knopsvane).

Der er arter, som betegnes som hulrugere. Dvs de kræver hule træer eller hulheder, som dem man finder i gamle træer, som redeplads. Da sådanne træer tager hundreder af år om at vokse op, og da de til den tid trues med at blive fældet eller beskåret, for at nedfaldende grene ikke skal volde skade på mennesker, kan redebehovet nogen gange imødekommes med opsætning af redekasser. Det kan gælde arter som musvit, blåmejse, broget fluesnapper og rødstjert.

Rødhalsen er en meget almindelig dansk fugl, af mange kendt som rødkælk. Navnene er synonyme.

Den ses ofte i haven, og den er ikke til at tage fejl af med sin oprette holdning og den rustrøde hals, der lyser op på den hvidgrå bug. Ryg og vinger er diskret gråbrune. Den røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten.

Rødhalsens stemme er karakteristisk. Kaldet er et smældende tik, og sangen, som varierer meget, er en strøm af klare toner med mange temposkift og skift mellem dybe og høje toner. [Foto: Erik Agertoft]

Føde

Chancerne for at finde føde er også afgørende for, hvilke fugle man finder i et område.

Bedst er det, hvis fuglene kan finde bær, frø og nødder på de udplantede træer og buske og i urtelaget. De lysåbne arealer skal plejes på måder der tilgodeser fouragering, f.eks på snegle og orme af måger og stær og på græs og urter af svaner og gæs.

Tilsvarende vil det være en fordel, hvis naturparken i grænsen mod Sundet kan give plads til en opskylszone, der ofte er et yndet fourageringshabitat for ænder, vade- og kragefugle.

Knopsvane. I Danmark har vi tre forskellige arter af vilde svaner: knopsvane, sangsvane og pibesvane. Knopsvanen er den mest almindelige og er her hele året. [Foto: Henrik Gantzel/Polfoto]
 
Sangsvanen er en fåtallig ynglefugl i Danmark, men trækker hertil i efteråret fra Skandinavien og det nordlige Rusland og bliver her gennem vinteren. Pibesvanen er en sjældnere gæst i Danmark. Den minder i udseende om sangsvanen med sit gule og sorte næb, men er markant mindre end de to andre arter af svaner.

Fuglelivet i dag

Fuglelivet i Nordhavn undergår stadig forandring som følge af den omfattende opfyldning og byggeaktivitet.

Det er sparsomt med systematiske observationer og rapporteringer af fugleforekomster, men der er rapporteret 232 fuglearter fra lokaliteten Nordhavnstippen og Stubben, DOF-basen.

I en optælling fra 2007 blev der registreret i alt 13 ynglende arter: Knopsvane, lille lappedykker, blishøne, tårnfalk, sanglærke, digesvale, engpiber, gul- og hvid vipstjert, husrødstjert, stenpikker, tornsanger og rørspurv. Endvidere blev der rapporteret om et bredt udvalg af træk- og rastefugle især i træktiden og både over land (f.eks bjergirisk), over vand (f.eks lomvie og sule) og højt oppe i luften (f.eks havørn og trane).

Tårnfalken er en af de almindeligste rovfugle i Danmark. Den har en karakteristisk kropsform med relativt lange, smalle vinger og en lang hale og er kendetegnet ved en såkaldt falketand på næbbet.
 
Tårnfalken kan i flugten kendes på de spidse vinger og de sorte vingespidser på vingernes overside samt et sort bånd på halen. Det allerbedste kendetegn er, at den står og ’muser’ i luften over potentielle byttedyr. [Foto: Skeeze]

Standfugle og trækfugle
Den danske fuglefauna kan deles op i standfugle, der er her hele året, og trækfugle der tilbringer en del af året enten syd eller nord for Danmark.

Endvidere skelnes mellem ynglefugle, der lægger æg og opfostrer unger i Danmark, og arter der ikke gør det, men som f.eks blot er her på besøg om vinteren (f.eks silkehale, kvækerfinke og sangsvane). Disse opdelinger er dog ikke fastere, end at de kan variere fra år til år, alt efter hvor hård vinteren er, eller variere inden for arten således at det kun er en del af bestanden, f.eks af skarverne der trækker bort om vinteren.

Hent en fyldigere beskrivelse som pdf fil.
  • Om Nordhavns Naturvenner
  • Kontakt
  • Pressemeddelelser – og omtale
  • Materiale til pressen

Copyright: Nordhavn Naturvenner © 2021 · Log in