Varieret habitat – varieret fuglefauna
Fuglene vil være en vigtig del af faunaen. Naturparken vil med dens størrelse, forskellige biotoper, med søer og havet give gode rammer for fuglelivet.
Generelt kan det siges at en varieret fuglefauna afhænger af et varieret habitatudbud. En artsrig naturpark skal således være indrettet med en variation af hhv træ- og buskdækkede arealer, lysåbne vegetationsflader med plæner eller engvegetation underkastet pleje, der varierer i intensitet og plejeform (f.eks afgræsset eller slået).
Endelig vil det i Nordhavn være afgørende, at der udover det salte/brakke vand i Øresund, i parken også forefindes ferskvand i form af småsøer. Disse giver, som nævnt, redeplads til enkelte arter, fourageringsområde for yderligere nogle arter, og rasteplads for f.eks blishøns og troldænder på tidspunkter, hvor bølgegang eller jagt gør de tilgrænsende vandarealer mindre attraktive. Er småsøerne indrettet så der også er etableret en rørskov, kan arter som rørspurv og rørsanger finde redeplads.
Land og hav
Det er afgørende, at parken rummer mødet mellem land og hav. Det giver muligheder for landfugle, vandfugle og de fugle der netop trives ved at have adgang til både land og vand. Nordhavn Naturpark vil blive besøgt af de fire mågearter: hættemåge, stormmåge, sølvmåge og svartbag. Hertil kommer en række ænder såsom gråand, troldand, pibeand og hvinand.
Det er også vigtigt, at tilsvarende arealer findes i rimelig afstand langs den østsjællandske kyst, f.eks Saltholm. På denne store fredede ø yngler en lang række af de vandfugle, der bruger det øvrige Københavnsområde til fouragering.
Nabofugle på besøg
Nærheden til Vestamager med Amager Naturpark, Amager Strandpark og Køge Bugt Strandpark har stor betydning. Vandfugle findes også på andre ferskvandsprægede lokaliteter som Utterslev Mose. Det gælder knopsvane, blishøne og skarv.
Enkelte vadefugle såsom vibe, strandskade og rødben, og åbentlands fugle som sanglærke og engpiber, kan også dukke op.
Urbaniseringen
Parkens beliggenhed som en del af byen, er af stor betydning for fuglelivet. De mange bygninger bibringer området et element af “klippelandskab” med det faste underlag.
De mikroklimatiske forhold betinges af højere gennemsnitstemperatur, større udtørring og vindbevægelse. Dette giver plads til arter som klippeduer (som ofte er forvildede tamduer), husrødstjert og stenpikker.
Da der ofte i bylandskabet indgår større eller mindre græsarealer, busketter og træer, bliver der også plads til arter som gråspurv, solsort, grønirisk, musvit og blåmejse.
Grønne områder
Parkens beliggenhed som en del af byen, er af stor betydning for fuglelivet. De mange bygninger bibringer området et element af “klippelandskab” med det faste underlag.
De mikroklimatiske forhold betinges af højere gennemsnitstemperatur, større udtørring og vindbevægelse. Dette giver plads til arter som klippeduer (som ofte er forvildede tamduer), husrødstjert og stenpikker.
Da der ofte i bylandskabet indgår større eller mindre græsarealer, busketter og træer, bliver der også plads til arter som gråspurv, solsort, grønirisk, musvit og blåmejse.
Habitatets betydning
Egnede habitater (levesteder) omfatter bla. redesteder.
Nogle arter kræver tætte buskadser (rødhals og gærdesmutte), andre kræver træer af en vis højde (bogfinke, grønirisk), hvor andre kan tage til takke med gamle skorstene, tagudhæng og gesimser (allike, ringdue, solsort).
Atter andre kræver rørskov, små vandflader, udhængende grene eller små-øer for at finde redeplads (lille lappedykker, blishøne, rørhøne, knopsvane).
Der er arter, som betegnes som hulrugere. Dvs de kræver hule træer eller hulheder, som dem man finder i gamle træer, som redeplads. Da sådanne træer tager hundreder af år om at vokse op, og da de til den tid trues med at blive fældet eller beskåret, for at nedfaldende grene ikke skal volde skade på mennesker, kan redebehovet nogen gange imødekommes med opsætning af redekasser. Det kan gælde arter som musvit, blåmejse, broget fluesnapper og rødstjert.
Føde
Chancerne for at finde føde er også afgørende for, hvilke fugle man finder i et område.
Bedst er det, hvis fuglene kan finde bær, frø og nødder på de udplantede træer og buske og i urtelaget. De lysåbne arealer skal plejes på måder der tilgodeser fouragering, f.eks på snegle og orme af måger og stær og på græs og urter af svaner og gæs.
Tilsvarende vil det være en fordel, hvis naturparken i grænsen mod Sundet kan give plads til en opskylszone, der ofte er et yndet fourageringshabitat for ænder, vade- og kragefugle.
Fuglelivet i dag
Fuglelivet i Nordhavn undergår stadig forandring som følge af den omfattende opfyldning og byggeaktivitet.
Det er sparsomt med systematiske observationer og rapporteringer af fugleforekomster, men der er rapporteret 232 fuglearter fra lokaliteten Nordhavnstippen og Stubben, DOF-basen.
I en optælling fra 2007 blev der registreret i alt 13 ynglende arter: Knopsvane, lille lappedykker, blishøne, tårnfalk, sanglærke, digesvale, engpiber, gul- og hvid vipstjert, husrødstjert, stenpikker, tornsanger og rørspurv. Endvidere blev der rapporteret om et bredt udvalg af træk- og rastefugle især i træktiden og både over land (f.eks bjergirisk), over vand (f.eks lomvie og sule) og højt oppe i luften (f.eks havørn og trane).
Standfugle og trækfugle
Den danske fuglefauna kan deles op i standfugle, der er her hele året, og trækfugle der tilbringer en del af året enten syd eller nord for Danmark.
Endvidere skelnes mellem ynglefugle, der lægger æg og opfostrer unger i Danmark, og arter der ikke gør det, men som f.eks blot er her på besøg om vinteren (f.eks silkehale, kvækerfinke og sangsvane). Disse opdelinger er dog ikke fastere, end at de kan variere fra år til år, alt efter hvor hård vinteren er, eller variere inden for arten således at det kun er en del af bestanden, f.eks af skarverne der trækker bort om vinteren.